TRÆGULVE

En smuk løsning i træ

Et gulv af træ er et meget smukt gulv. Træets struktur, uanset træsort, er en bekræftelse på, hvor fantastiske produkter vi har i naturen. Trægulv fås i massiv og lamelopbygninger med mere.

Når vi vælger trægulv til erhverv, så er det vigtigt at tale overflader, lak, olie, silkesæbe m.m. og ikke mindst vedligeholdelse af trægulvet, for at bevare et smukt og slidstærk gulv i mange år. Vi leverer og monterer nye trægulve, og vore dygtige gulvslibere vil gerne vedligeholde såvel nye som gamle trægulve.

Trægulv anvendes i kontorer, butikker, banker, hotel/konference, læger/tandlæger, gange, kantiner, trapper, skoler, rådhuse, plejehjem, børnehaver, hospitaler, boligforeninger og mange andre steder.

Her er et udvalg af nogle af de mange løsninger vi har lavet.

Trægulv udføres gerne med udfordring. Flot og æstetisk løsning.

Eg Lamelparket natur, silkemat lak overflade, varm og flot løsning

Ingen opgave er for svær. Her leverer vi 9 m lange planker til udførelse i 6 sal højde i København K

Nem og enkel vedligeholdelse sikrer en flot løsning i mange år.

Massiv Eg med olieret overflade.

Til de krævende områder hvor nem og enkel vedligeholdelse er et krav.

Vi slutbehandler træet alt efter kundes behov og ønsker. Her illustreret midtvejs under oliering

Eg Massive planker, fuldklæbet, med Olieret overflade. Minimal trinstøj med meget lang levetid.

Vedligeholdelse af trægulve

Rengøring udføres kun i det omfang det er nødvendigt.
Daglig rengøring er støvsugning.
Ved stærk tilsmudsning vaskes gulvet med natursæbe blandet 1:40 i varmt vand. Anvend en hårdt opvredet klud.

Rengøring udføres kun i det omfang det er nødvendigt. Daglig rengøring er støvsugning.

Ved let tilsmudsning moppes gulvet med en gul olieklud. Kluden strækkes, inden den påsættes moppen, sådan at der frigives lidt olie. Gulvet bliver således rengjort samtidig med at der tilføres lidt olie.
Ved stærk tilsmudsning vaskes gulvet med natursæbe blandet 1:40 i varmt vand. Gulvet vaskes med en hårdt opvredet klud.

Gulvet skal påføres plejeolie ca. 1 gang om året (ved stærkt trafikerede arealer dog oftere). Dette kan gøres manuelt. Gulvet vaskes over i eddikevand for at fjerne sæberester, derefter påføres plejeolien med bomuldsklud på en gulvskrubbe. Det er vigtigt, at der ikke efterlades overskydende plejeolie på gulvet.

Når gulvet rigtigt trænger til en opfriskning, skal det mellemslibes og påføres olie med en polermaskine. Dette arbejde udføres af gulvmontøren.